Om DTA

Drømmene
starter et sted.

En passion for biler. Et arbejdsliv med mennesker. Og en forretning under mit eget navn.

Mød Daniel Tvedsborg

Erfaring i branchen.
Personlig i samarbejdet.

Biler har været den røde tråd gennem hele min professionelle karriere.

Det begyndte med en fascination og blev til mange års arbejde med biler, handel og rådgivning. Undervejs har jeg lært, at den rigtige bil kun er en del af en god handel. Lige så vigtigt er det, at du føler dig hørt og ved, hvem der tager ansvar for forløbet.

Det er den erfaring, jeg har samlet i DTA. Her møder du mig, Daniel – fra den første samtale om dine ønsker til bilen er leveret, og når du en dag skal videre igen.

En drøm får retning.
2000

En drøm får retning.

Som dreng var jeg ofte med min far rundt i bilernes by, Silkeborg. Jeg husker bilerne, forhandlerne og hele miljøet omkring dem. Det var her, interessen voksede, og tanken om selv at arbejde med biler begyndte at tage form.

I år 2000 besøgte jeg Porsche Center Jylland for første gang. Mærket, historien og detaljerne gjorde et særligt indtryk. Dengang vidste jeg ikke, at jeg senere skulle få min hverdag netop der – men drømmen havde fået en retning.

De første år i bilbranchen.
2009

De første år i bilbranchen.

Efter handelsskolen kom jeg i lære hos Sand Jensen Automobiler. Det blev to år med højt tempo, eksklusive biler og kunder, som med god grund havde forventninger til både bilen og oplevelsen omkring handlen.

Her lærte jeg, at godt bilsalg begynder med at lytte. Man skal forstå, hvad kunden har brug for, og gøre sig umage med de små ting undervejs. Den tilgang blev et fundament for mit videre arbejde og er stadig en del af måden, jeg driver DTA på.

Drømmen om Porsche.
2011

Drømmen om Porsche.

I 2011 fik jeg jobbet hos Porsche Center Jylland. Pludselig var et mærke, der havde fascineret mig siden barndommen, blevet min arbejdsplads. For en ung bilentusiast var det noget helt særligt.

Årene gav mig mulighed for at komme tæt på bilerne og menneskene omkring dem. Jeg opbyggede erfaring med rådgivning i premiumsegmentet og relationer, som jeg stadig tager med mig. Passionen for bilen skulle følges af en service, der var lige så gennemarbejdet.

Man skal gribe chancen.
2015

Man skal gribe chancen.

I 2015 blev jeg en del af MY GARAGE i Vejle. Jeg fik ansvaret for Porsche-salget, hvor især de klassiske modeller fyldte meget i en periode med voksende interesse for de ældre biler.

Jeg var samtidig med til at præge salgsafdelingen fra begyndelsen. Det gav en ny form for ansvar og frihed: muligheden for at være med til at definere, hvordan vi arbejdede med bilerne, kunderne og hele salgsoplevelsen. En erfaring, jeg siden har kunnet bruge i min egen forretning.

Denne gang under mit eget navn.
2024

Denne gang under mit eget navn.

I 2024 vendte jeg tilbage til bilbranchen og det, jeg holder af: biler, handel og kontakten med kunderne. Denne gang ville jeg gøre det på min egen måde, og derfor stiftede jeg DTA – Daniel Tvedsborg Automobiler.

DTA tager udgangspunkt i den enkelte kunde. Jeg hjælper private og virksomheder med at finde bilen og løsningen – køb, leasing, import, eksport eller hjælp til salg. Bilen kan stå i Danmark eller et andet sted i Europa. Det afgørende er, at den passer til dig.

Jeg bruger mit netværk og min erfaring til at skabe et personligt forløb med en tydelig kontakt. Du skal vide, hvem du kan ringe til, og have lyst til at vende tilbage, når behovet ændrer sig.

Det skal du kunne mærke

Mine værdier skal
kunne ses i forløbet.

Personligt

Jeg tager mig tid til at forstå dine ønsker. Du har mig som kontakt gennem hele samarbejdet.

Ærligt

Vi skal kunne tale åbent om både muligheder og begrænsninger, så du kan træffe et oplyst valg.

Gennemarbejdet

Bilen, økonomien og detaljerne skal hænge sammen. En god oplevelse er summen af hele forløbet.

“

Jeg vil være den,
du ringer til næste gang.

Daniel Tvedsborg · Indehaver, DTA

Den næste bil starter med dig

Har du den næste
bil i tankerne?

Lad os tage en snak om mulighederne.

Eller kontakt mig
Din næste bil
01 / 03

Hvad drømmer du om?

En bestemt bil – eller bare en idé. Begge dele er et godt sted at starte.